Topbar

Sahl Kirke

udarbejdet af Inger Skamriis

Kirkebygningen

består af et romansk kor og skib fra 1100-tallet, af en tilbygning på nordsiden fra 1756, der oprindeligt bygget som et privat gravkapel, og af et våbenhus på sydsiden fra 1882 ved den oprindelige syddør. I 1762 fik kirken en tagrytter og få år senere en klokke. På vestgavlen står S:D:G: (soli Deo gloria - Gud alene æren) Kirken er bygget af veltilhugne granitkvadre, på koret er der en dobbeltsokkel, der består af en stejl, høj attisk profil og over en skråkant, der er har to riller. Skibet har kun en skråkantsokkel. Oprindelige vinduer med kantprofil er bevaret i koret mod øst og nord. Af indgangsportalerne er kun sydportalen bevaret, men der ses rester af nordportalen , hvor kapellet senere er bygget til. I korets sydmur sidder en skaktavlkvadre. Den type kvadre findes kun i 59 danske kirker. Deres betydning er ukendt, men der er to teorier der er fremherskende. Den ene er at skaktavlkvadrene er bomærke for en jysk stenmester, den anden er at der er en slags regnebræt. I 1924 fik Sahl kirke et nyt orgel og i 1926 blev der installeret elektrisk lys. I 1964-65 blev der foretaget en hovedistandsættelse af Sahl kirke under ledelse af arkitekterne Rolf Graae, Hellerup og Edvard Thomsen, Randers.

Syddøren

Indgangsdøren mod syd stammer fra 1641 og bruges stadig. Det er en groft forarbejdet, malet dør med indskriften "DV SKALT IHVKOMME AT HELLIGGIØRE DIN HVILEDAG".

Klokkerne

I tagrytteren hænger to klokker. Den ældste er fra 1764 og støbt af Caspar König, der var klokkestøber i Viborg. Han har støbt mange klokker til kirkerne omkring Viborg. I 2008 blev der sat en ny klokke op, der er støbt hos Eisbouts i Asten i Holland. Den er udsmykket med ornament af palmeblade og på klokken står "Eisbouts Holland - 2008 - Sahl Kirke". Der ringes med den nye klokke ved solopgang og solnedgang og i forbindelse med gudstjenester. Den gamle klokke skal stadig betjenes manuelt, den ringer samtidig med den nye klokke i forbindelse med gudstjenester.

Kapellet

Hans Thansen Rosborg byggede i 1756 et privat gravkapel i kvadresten på den nordsiden af kirken. Indgangen er fra kirkeskibet, hvor kvindedøren har været. I gitterdøren ser man hans navnetræk og på kapellets gavl ses hans og hans hustrus, Else Kirstine Adlers navnetræk. I 1837 blev kapellet ryddet af ritmester H.H.G. Halling, der ejede Ormstrup, da der ikke var penge til vedligeholdelsen. Kisterne blev sat ned i det nordøstlige hjørne af kirkegården. Derefter blev kapellet i nogle år brugt som almindeligt ligkapel.

Alter og altertavle

Det oprindelige alter er bygget op af granitkvadre, men det er på et senere tidspunkt blevet dækket af træ. Ved restaureringen i 1964-65 konstaterede man at granitalteret var så beskadiget at, det ikke kunne afdækkes. Altertavlen er fra renæssancen og den blev restaureret ved den store Rosborg renovering i 1763, som det fremgår af en inskription på den. Storstykket med de 4 korintiske søjler og topstykket er oprindeligt, men strålekransen om navnet "JAHVE" er fra restaureringen i 1763. I midterfeltet er det korsfæstelsen, i sidefelterne er det Moses og Johannes Døber og i topfeltet er der en helligåndsdue. Malerierne i felterne stammer fra 1763, men i perioden fra 1910 til 1964 var alterfelterne dekoreret af den lokale kunstner Poul Steffensen. Ved renoveringen i 1964-65 blev de nuværende alterfelter fundet på loftet sat i igen.Poul Steffensens billeder hænger nu på skibets nordvæg. Lysestagerne på alteret er fra midten af 1600-tallet.

Prædikestol

På prædikestolen står årstallet 1649, som er året hvor prædikestolen blev bygget. Den er lavet i en svulstig barokstil og indeholder 5 felter. Kristus som verdenshersker med scepter og rigsæble i midten, og omgivet af de 4 evangelister og deres symboler. Felterne adskilles af apostelfigurer, der virker som søjler. Under felterne er der en latinsk indskrift. "Vespera jamvenit nobiscum christe pianeto" (lukas 24,29) Prædikestolen blev renoveret i 1763.

Døbefonten

Døbefonten stammer fra den romanske periode. Fonten er hugget ud i en stor granitsten og uden udsmykning. Den oprindelige fod blev beskadiget for mange år siden, og den blev erstattet af en cementfod. I 2009 blev cementfoden erstattet af en ny fod lavet af billedhuggeren Erik Heide fra Mors. Foden er udført i rød ølandsgranit og har form som et afrundet kors. Netop denne stentype er valgt, da den midterste fliserække i gulvet i kirkeskibet er lavet af samme materiale. Minna og Niels Due Jensen, Ormstrup Gods har bekostet den nye fod. Dåbsfadet er et sydtysk messingfad fra midten af det 16. århundrede.

Messehagel

Anne Elisabeth Niim der boede på Ormstrup hos sin svigersøn Hans Rosborg syede messehageler til Sahl og Gullev kirker. Om stoffet til de to messehagler bliver det fortalt, at det stammer fra en fløjsbeklædning som Frederik skænkede Anne Sophie Reventlov ( kronprinsen kaldte den hendes "horekjole"). Messehagelen er udført i mørkerødt silkevelour med sølvbroderier langs kanten og en med en utraditionel 2 cm. bred frynse. Bag på messehagelen er et latinsk kors formet af sølvbånd, og foran er der et naturfarvet silkebånd under silkekniplingerne. Messehagelen har et foer af lys brokade. Alle materialer er originale og stammer fra 1600 og 1700 tallet. Messehagelen blev renoveret i 2002 - 2003 på Selskabet for Religiøs Kunst på foranledning af Minna og Niels Due Jensen, Ormstrup.

Ligsten

I koret står to ligsten, der oprindeligt har ligget i gulvet. Indskriften på stenen i nordsiden er næsten slidt af, men den skal være lagt over en Niels Mikkelsen, der boede på Ormstrup, og som skulle have været kongelig foged. En del af inskriptionen skulle være "ærlig mand Niels Mikkelsen … sin kære hustru Dorthe Ibsdatter". Stenen på sydsiden er rejst over Anne Elisabeth Niim, der døde i 1758.

Gaver til kirken

På nordvæggen ved siden af orglet hænger en bronzelampet med inskriptionen "skænket i taknemmelighed". Lampetten er skænket af Katrine Ottesen i 1938.

Runesten

I dag er der en runesten muret ind i vestmuren af kapellet. Den har et sværd med korshæfte i et lavt relief og navnet "Ingrth" i runer. Den oprindelige placering kendes ikke. En anden runesten er i 1882 flyttet fra kirken til Moesgaard Museum. Stenen lå som trin op til koret og har en indskrift som lyder "I fred hviler Narve i sin grav under jorden".

Kirkegården

På kirkegården - i hjørnet over mod graverhuset - er der rejst en sten over Ritmester Halling, der ejede Ormstrup. Stenen var sendt til destruktion, men den blev reddet i sidste øjeblik og blev igen placeret på kirkegården. I den østlige ende af kirkegården er der gravsten over 2 tidligere ejere af Ormstrup, Daniel Laursen, Jens Laursen og hustru Karen Marie Laursen. Der er to gravsten over tidligere gravere og ringere ved Sahl Kirke. Det er Andreas Bøgh og Jens Bøgh. På sidstnævntes gravstens står der "Tak for pligttro gerning gennem 50 år. Bag graverhuset er indrettet en lille mindelund med gravsten, der er fjernet fra kirkegården.
Udenfor kirkegården langs Frisholtvej er plantet 4 lindetræer i forbindelse med 50 årsdagen for Danmarks befrielse den 4. maj 1995.

Opdateret d. 9.8.2013


Alteret


Døbefont


Prædikestol


Messehagel


Hallings gravsten