Sahl Kirke Gullev Kirke

Sahl og Gullev sognes hjemmeside

Gullev Kirke

udarbejdet af Inger Skamriis

Kirkebygningen og tympanon

Kirken er opført i romansk stil med kor, skib og apsis fra 1100-tallet. Våbenhus og tagrytter er fra restaureringen i 1769. Vinduerne mod nord er de oprindelige, hvorimod sydmuren i 1880´erne blev bygget om. Ved restaureringen i 1977 kunne man se, at hele kirken har været udsmykket med kalkmalerier, men de var ikke bevaringsværdige og blev derfor kalket over igen. Korbuen var i mange år overkalket, men fremstår nu meget smukt, efter at den i 1947 blev renset for kalk. Begge dørportaler er bevarede, men kvindedøren mod nord er blændet. Over den nuværende indgang er der en overligger - en tympanon. Det er et granitrelief udført i en teknik, som kendes fra runesten. I midten står den korsfæstede Kristus, som bærer kjortel og kongekrone; det giver et billede af den sejrende Kristus, som er karakteristisk for den romanske kunststil. På hver side af Kristusfiguren står der en løve. Stolestaderne er formodentlig fra restaureringen i 1769. I 1929 fik Gullev kirke elektrisk lys og i 1976 -78 gennemgik kirken en gennemgribende restaurering, som. arkitekterne Erik Sørensen og Poul Brøgger, Fjellerad stod for.

Klokken

I tagrytteren, der senest er renoveret i 1999, er der placeret en kirkeklokke fra 1977. klokken er skænket af Gerda og P.E. Eriksen og har en indskrift "jeg ringer til fred, jeg ringer til tak, jeg vidner om Guds nåde". Klokken er støbt hos Paccard i Annecy i Frankrig og erstattede den klokke der var opsat i 1902. Den gamle klokke står på kirkegården ved siden af våbenhuset.

Alter og altertavle

Det oprindelige alter var muret op af granitkvadre, men viste sig ved renoveringen i 1977 at være i så dårlig stand at det ikke kunne afdækkes. Altertavlen er fra 1769 og fremstillet af billedhugger Mathias Ulriksen Sartz, fra Århus. Sidefløjene og lydhimlen på prædikestolen, skulle ifølge en gammel overlevering , være lavet af en lokal snedker og billedskærer Søren Mikkelsen. Nyere undersøgelser viser at det er mere sandsynligt at det også er Mathias Ulriksen Sartz, der har lavet dem. De ligner de værker han har lavet til andre kirker. Altertavlens hovedfelt er delt i tre felter af glatte søjler, over søjlerne er der englehoveder og yderst står der en flammeurne. Topfeltet er dekoreret med blomsterguirlander og et lille indskriftsfelt der er omgivet af englehoveder, skyer og en stor strålekrans. Storfeltets vinger er udformet som en akantusdekoration, hvori der sidder en engel med en blomst i hånden. Englene og arkantusdekorationen er meget karakteristiske for Mathias Ulricsen Sartz arbejder. Balthasar fra Hald dekorerede såvel altertavle som prædikestol, men alterbilledet blev overmalet i 1880 og udskiftet igen i 1977 til det nuværende alterbillede som er lavet af Sven Havsteen Mikkelsen. Billedet forestiller Jesus i Getsemena have Alterkalken er fra 1599. Indskriften lyder "Anno 1599 lod Las Jensen Leth gjøre denne Kalch til Gullew kirche med sin hustru Elle Jensdatter". Las Jensen Leth var ridefoged og herredsfoged og boede på Endslevgårdi Vellev, men hans kone stammede fra Gullev. Det er formodentligt kun kalkens fod der stammer fra 1599. Bægerets form tyder på, at der er fra et senere tidspunkt og det gælder også kristusfiguren på foden. Lysestagerne på alteret er fra anden halvdel af 1600 tallet.

Prædikestol

Mathias Ulriksen Sarts har også lavet prædikestolen, og hans signatur kan ses inde i prædikestolen. Det er en meget enkelt prædikestol med blanke felter flankeret af søjler der er omvundne med vinløv. Under søjlerne er der kerubhoveder (englehoveder) med vinger. I dag står prædikestolen helt enkelt, men under malingen er der farvestrålende motiver, som Baltazar malede i 1769.

Døbefonten

er det ældste bevarede interiør i kirkerummet. Den dekorerede font er hugget ud af en stor granitsten. Fonten tilhører den såkaldte Låsbygruppe , der er karakteristisk ved at have dobbeltløver, med fremspringende mandshoveder, mens kroppen er holdt i en lavt plan. Dyrene på fonten er modvendte, så hvert dyrepar har fælles hoved, som er sirligt udført med øjne, skæg og hår eller hjelm. Fonten står på den oprindelige sokkel, der har et mandshoved på hvert hjørne. Dåbsfadet er et yngre hollandsk messingfad.

Ligsten

I våbenhuset er placeret to ligsten, der tidligere har været placeret på gulvet inde i kirken. De er meget slidte, og teksten kan kun læse med besvær. Stenene er opstillet over kirkeværge Christen Christensen og hans søn fra Bøgeskov. På den ene sten står året 1655.

Gaver til kirken

Gullev kirke har gennem årerne modtaget gaver fra sognets beboere. I1940´erne blev der lavet en lang korstingsbroderet løber der lå i kirkens midtergang, hvor den havde sin plads i kirken indtil renoveringen i 1976. Den 7 armede lysestage er skænket af Salomon Svendsen i 1947. Omkring 1990 skænkede Chresten Kristensen de 3 væglamper der ses på kirkens nord- og sydvæg. Alteret er prydet af en smuk kniplingsdug, der er lavet af Ketty Pedersen og skænket i 2005. I 2010 fik kirken et stort pengebeløb til udvendig udsmykning af Gullev kirke. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad pengene skal bruges til.

Kirkegården

Kirken er omgivet af et stort kirkedige. I diget mod nord og i diget mod syd, kan man se 2 granitsten der er påbegyndt bearbejdet til kirkebyggeriet i 1100-tallet. Tydeligst er stenen på den udvendige side af syddiget. Her er der boret 9 huller, der skulle få stenen til at sprænge på den rette måde. I det nordlige dige er der en sten med 4 huller. Kirkegårdens låger af lavet af lokale smede. I 1965 skænkede smedemester Magnus Christensen, Gullev lågen mod øst, mens lågen mod syd er lavet i 1972 af smedemester Jørgen Lassen fra Nøddelund. Der er 3 bemærkelsesværdige gravsten på kirkegården. Andreas Poulsens gravsten syd for kirken, har et relief udført af kunstneren Poul Steffensen. En gravsten ved indgangen mod øst er rejst over urmager Jens Christensen, der blev hædret for sine mange ure. Han har lavet ure til mange kirker bl.a. Budolfi kirke i Aalborg og Sct. Mortens kirke i Randers. Her udover findes hans ure på mange herregårde og rådhuse, bl.a. har Ormstrup et ur af Jens Christensen. En anden gravsten ved den østlige indgang er rejst over en ukendt kvinde Dorothea Marie Christensen, denne sten er bevaret på grund af sit særpræg og sin tekst.

Opdateret d. 8.8.2013


Tympanon

Alteret

Døbefont

Prædikestol