Sahl Kirke Gullev Kirke

Sahl og Gullev sognes hjemmeside

Kirkehæfte

udarbejdet af Inger Skamriis

Indlednning

Kirkerne i Sahl og Gullev har gennem århundreder haft et fællesskab. De er bygget næsten samtidigt, de havde i århundreder samme ejere, og i hvert fald siden reformationen har der været fælles præster i de to kirker. Der har boet mennesker i Sahl og Gullev sogne i flere tusinde år. De mange registrerede grav- o g bopladser fortæller, at der har levet mennesker her både i stenalder, bronzealder og jernalderen. Specielt fra den yngre bronzealder er der mange spor i jorden og spor i landskabet. Mange gravhøje ses i dag kun som en let forhøjning på markerne omkring Sahl og Gullev. Gudenåen var den vigtigste trafikåre, og folk bosatte sig på højdedragene, hvor de kunne beskytte sig mod fjender.
I 960´erne lod kong Harald Blåtand sig døbe, og derefter blev kristendommen for alvor religionen i Danmark. Hundrede år senere i 1060 blev Viborg bispestad, så der er grund til at tro, at kristendommen også kom til Sahl og Gullev på det tidspunkt.
De første kirker, der blev bygget, var trækirker; det findes der ingen spor af i Sahl og Gullev. De to romanske kirker der begge er bygget i 1100 tallet, rejser sig markant i de to byer. De er bygget i den store kirkebygningsperiode i 1100 og 1200 tallet, hvor der blev bygget 1500 stenkirker over hele landet. I snart 900 år har folk fra Sahl og Gullev sogne søgt disse kirker, der rager op i landskabet, og specielt Gullev kirke kan ses på lang afstand.
Overleveringen fortæller at Gullev kirke blev påbegyndt først, men at Sahl blev afsluttet først. Det underbygges af at stenene i Sahl kirke er bedre forarbejdede.
Begge kirker er bygget i granit. Store marksten er slæbt sammen, tilhugget i smukke blokke (kvadre)og sat sammen til den smukke ydermur. Bag ydermuren opførtes en indermur af mindre tilhugne sten, og i hulrummet mellem de to mure fyldte man skærver og andet affald fra byggepladsen. Den glatte kvadrevæg kendetegner kirkebyggeriet i Jylland og Nordfyn, mens man i det øvrige land gjorde mindre ud af stenenes forarbejdning. Kirkernes nord - og sydmure blev bundet sammen af svære egebjælker, over hvilke taget blev rejst.
Kirkerne er bygget som kullede kirker, dvs. tårnløse langhuse bestående af skib og kor men Gullev kirke har også apsis.
Den romanske byggestil er kendetegnet ved de runde buer, der ses i dørportalerne, vinduerne, triumfbuerne og i apsis. Oprindeligt havde begge kirke to indgangsdøre: kvindedøren mod nord og mandsdøren mod syd. Kirkerne blev oprindeligt bygget med flade trælofter. I Gullev kirke er der bjælkelofter i skib og kor, men i Sahl kirke er der bjælkeloft i skibet, mens koret har fået to krydshvælvinger i den sene middelalder.
Igennem århundreder har kirkerne været ejet af og forvaltet af forskellige godsejere. I 1300 tallet var Ormstrup og kirkerne ejet af familien Hvass, men i 1500 tallet var Ormstrup så forgældet, at kirkerne blev foræret til biskoppen i Viborg. Efter reformationen blev de igen overdraget til Ormstrup eller Frisholt som godset har heddet i en periode. Kirkerne har i perioder været i stort forfald. Hans Thansen Rosborg overtog godset og kirkerne i midten af 1700 tallet, og han sørgede for at der blev foretaget en hårdt tiltrængt restaurering af kirkerne. En stor del af kirkernes interiør stammer fra den restaurering.
I 1756 fik Sahl kirke et kapel og i 1760´erne fik begge kirker tilføjet en tagrytter med klokke.



Restaureringen var stærkt tiltrængt. I synsprotokollen for Gullev kirke står der i 1736 "Prædikestolen er sammenslået af umalede fjælstumper, der hviler på en rådden udlægger fra kirkemuren, så præsten er i stadig fare for at styrte ned. Bag mandsstolene var der nogle rafter som rygstød, men fruentimmerstolene havde kun en smal fjæl som sæde og ingen rygstød, så gamle koner - står der - kunne let ved at falde i søvn styrte bagover på de bagved siddende. Gulvet var løse kampesten og murstensstumper så kvinderne tog et knippe halm med ind i stolene til at sætte deres fødder i. taget var så utæt at man ikke kunne sidde tørt noget sted i regn eller snevejr".
Men efter den store restaurering i 1760´erne blev kirkerne ikke vedligeholdt. I synsprotokollerne fra slutning af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20.århundrede er der beskrevet betydelige mangler i den almindelige vedligeholdelse, og både provst og menighed har peget på at der er behov for renoveringer. Tage, lofter og gulve blev herefter vedligeholdt og der blev bygget våbenhus i Sahl og sat varmeovne i begge kirker. Kirkerne var stadige ejet af Ormstrup og midlerne til vedligeholdelse var begrænsede.
I 1927 overgik kirkerne i Sahl og Gullev fra privat eje til selveje, som nogle af de sidste landsbykirker i Danmark. 1993 blev der opført graverhus i Gullev og i 1995 blev der opført et tilsvarende i Sahl kirke. Husene indeholder opholdsfaciliteter til graveren og et værksted/garage til graverens redskaber.

Generelt

Sahl og Gullev kirker hører ikke til de rigeste og mest overdådigt udstyrede landsbykirker, men fremstår med en enkelthed, som er karakteristisk for den romanske tid. Kirkerne er en del af vores historie og dermed også en del af os selv. De "fortæller" en historie om et enkelt liv gennem generationer, om kirker der er centrum for livets store begivenheder fødsel , bryllup og død. Her har man i snart 900 år været samlet til særlige begivenheder og til gudstjenester. Der er mange interessante historiske detaljer og historier om kirkerne og kirkegårdene, men livet i og omkring kirkerne er en anden vigtige del af menneskers dagligdag og historie. I århundreder har kirkerne præget de to byer. Der har været perioder med forfald og perioder hvor kirkerne var sat flot i stand. I dag kan man besøge to velholdte kirker, der er moderne men samtidig har bevaret den romanske kirkes enkelthed.

Klik på kirken for at læse mere

Opdateret d. 8.8.2013